Spring til indhold

Nørre Felding

Koordinater: 56°18′52″N 8°36′5″Ø / 56.31444°N 8.60139°Ø / 56.31444; 8.60139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nørre Felding
Skolen Idrætscentret
Nørre Felding Station
Nørre Felding Station
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneHolstebro Kommune
SognNørre Felding Sogn
Postnr.7500 Holstebro
Demografi
Nørre Felding by731[1] (2024)
Kommunen59.016[1] (2024)
 - Areal800,19 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.nrfelding.dk
Oversigtskort
Nørre Felding ligger i Midtjylland
Nørre Felding
Nørre Felding
Nørre Feldings beliggenhed 56°18′52″N 8°36′5″Ø / 56.31444°N 8.60139°Ø / 56.31444; 8.60139

Nørre Felding er en by i det nordlige Vestjylland med 731 indbyggere (2024)[1], beliggende ved primærrute 11 36 km nordvest for Herning, 44 km nordøst for Ringkøbing og 5 km syd for Holstebro. Byen hører til Holstebro Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Nørre Felding hører til Nørre Felding Sogn. Nørre Felding Kirke ligger i Nørre Felding Kirkeby 1½ km øst for selve Nørre Felding.

Holstebro Flyveklub, der blev stiftet i 1944, etablerede i 1975 flyveplads sydvest for Nørre Felding. Kommunen stillede arealet til rådighed, fordi klubbens tidligere flyveplads, der lå i Holstebros nuværende bydel Ellebæk, blev inddraget til boligbyggeri. Ved en påsat brand i marts 2009 nedbrændte klubhuset og hangaren med alle klubbens fly, men klubben er genopbygget. Den har ca. 80 medlemmer og beskæftiger sig med både svævefly, ultralette fly og radiostyrede modelfly. Den kan tilbyde pilotuddannelse på alle tre områder.[2]

Holstebro Kommune har udpeget Nørre Felding til "lokalcenter" i kommunens sydlige del, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at bevare den offentlige og private service. Byen har dagligvarebutik, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og multihal.

Landsbyordningen

[redigér | rediger kildetekst]

Fra februar 2017 er skole, skolefritidshjem (SFH) og børnehave samlet i en landsbyordning under fælles ledelse. Nr. Felding Skole har 132 elever, fordelt på 0.-7. klassetrin i ét spor.[3] Børnehuset Troldhøj er normeret til 60 børn.[4] En juniorklub, normeret til 30 børn, er et tilbud til de ældste elever 2 aftener om ugen.

I de to skolefritidshjem, der er normeret til henholdsvis 60 og 50 børn, har man udviklet konceptet "forenings-SFH", der indebærer at byens foreninger er gået sammen om at udbyde fritidsaktiviteter og sport til børnene i 0.-4. klasse. I byen samles der ind til at udvide idrætscenteret og bl.a. bygge det sammen med børnehaven, så også børnene her får lettere adgang til idrætscenterets faciliteter.

Nørre Felding havde stationRingkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane 1925-61. Den blev anlagt på bar mark 1½ km vest for kirken, der var omgivet af nogle få ejendomme, samt en ældre præstegård og et tilhørende missionshus. Målebordsbladet fra 1900-tallet viser et mejeri, et forsamlingshus og en smedje ved stationen, men kun få huse. Byudviklingen tog først fart i anden halvdel af 1900-tallet.

Stationsbygningen, der er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, er bevaret på Idrætsvej 9.

Den ældste del af Nr. Felding Skole stod færdig i 1952. Centralskolen afløste to små skoler, Skinbjerg i det østlige skoledistrikt og Harrestrup i det vestlige. Skolen er moderniseret og udvidet flere gange. I en periode var der sognegård i skolens underetage, men de lokaler har skolen også overtaget.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Holstebro Flyveklub". Arkiveret fra originalen 27. februar 2008. Hentet 26. marts 2008.
  3. ^ "Nr. Felding Skole". Arkiveret fra originalen 30. januar 2018. Hentet 30. januar 2018.
  4. ^ "Børnehuset Troldhøj". Arkiveret fra originalen 30. januar 2018. Hentet 30. januar 2018.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]